Opskrifter

Anita´s opskrifter

Aspargessalat med feta og grillede rejer
Fremgangsmåde:

Knæk den træede del af bunden på de grønne asparges. Skær dem i små stykker. Bring en gryde med vand i kog og kog aspargesene 1 min. Tag dem op og afkøl dem i koldt vand. På den måde bevarer de deres sprødhed og fine grønne farve.

Bælg ærterne og bland dem sammen med asparges, finthakket skalotteløg, citronsaft og lidt revet citronskal, olivenolie og lidt salt.

Pil skallen af rejerne og kom dem i marinaden. Grill eller pandesteg dem ca. 2 min på hver side. Kom rejerne over salaten, drys med små stykker feta og server brød til.


Antal personer: 4